;

Studieture og -rejser

Som elev på Handelsgymnasiet Vestfyn har du rige muligheder for at komme til udlandet, idet skolen både arrangerer studieture for de enkelte klasser og i samarbejde med de øvrige synergiskoler tilbyder forlagt undervisning i udlandet. Efter afsluttet eksamen er der desuden mulighed for at komme i praktik i udlandet (PIU). 

Studieture

Studieture, er rejser der arrangeres for de enkelte klasser på henholdsvis 1. år og 2. år. For 1. års-elever vil der i introperioden være en ryste-sammen-tur af et døgns varighed, med en brugerbetaling på 80 kr. Desuden vil der i maj måned blive arrangeret en 4-dages studietur til Berlin som koster ca. 1.000 kr. Studieturen på 1. år vil indgå som en del af studieområdet del 1.

Læs regler for deltagelse ved studieture for 1. årgang her

På 2. år af HHX arrangerer skolen en studietur af én uges varighed til et rejsemål i Europa fx Bruxelles, Strasbourg, Manchester eller Istanbul. Som elev skal man her forvente en brugerbetaling på ca. 3-4.000 kr. afhængigt af rejsemålet.

Læs regler for deltagelse ved studieture for 2. årgang her

Studierejser (forlagt undervisning)

I foråret på 1. år af HHX er der et tilbud om én uges studierejse til en destination i Europa. Mulige rejsedestinationer er fx London, Malaga og Edinburgh. Det kan variere fra år til år, hvilke rejsedestinationer der udbydes. Eleverne tilmelder sig individuelt. Der vil her være en brugerbetaling på ca. 5-6.000 kr. pr. elev afhængigt af rejsedestinationen.

I efteråret på 3. år af HHX tilbydes der en 2- eller 3-ugers studierejse til destinationer i Europa (fx England og Spanien), Kina eller USA. Disse studierejser indgår som en del af studieområdet del 3, det internationale område. Under opholdet arbejdes der med kulturelle, historiske og samfundsøkonomiske aspekter af udviklingen i det globale samfund. Afhængigt af rejsemålet kan der forventes en brugerbetaling på mellem 8.000 og 21.000 kr. pr. elev.

Læs regler for deltagelse ved studieture for 3. årgang her

DSC_0870.JPG

Ovennævnte studierejser omfatter undervisning, udflugter og virksomhedsbesøg og udbydes i samarbejde med andre handelsgymnasier. Handelsgymnasiet Vestfyn dækker omkostninger til undervisning, mens eleven selv betaler for rejse og ophold. Indkvarteringsformen er privat eller i tilknytning til universitetet, hvor undervisningen foregår.

Du kan læse mere om studierejserne på Synergiskolernes hjemmeside www.synergiskolerne.dk

PIU - Praktik i udlandet

Hvis du ønsker en erhvervsuddannelse, når du er færdig med HHX-uddannelsen, har du mulighed for at tage en del af praktikperioden i udlandet. Du får således både løn og merit for din praktik i udlandet. Via PIU-ordningen får du hjælp til at finde en elevplads og desuden rejse- og flytteudgifter dækket.

Kontakt vores PIU-koordinatorer Pia Havshøi (pha@vestfyns.dk) eller Ole Aabro Hansen (oah@vestfyns.dk) for mere information.

Du kan læse mere om PIU på www.PIU-sekretariatet.dk