Young Enterprise

Test dit iværksætter-gen – måske er du vores næste Danmarksmester?

Har du energien og iværksætterlysten i dig, så vær med i YE (Ung Virksomhed), mens du går på Det Blå Gymnasium. Hvert år er der over 800 nye YE elevvirksomheder i hele Danmark som kæmper om at blive Danmarksmester.

Har du valgt Marketinglinjen hos os, ja så deltager du og din gruppe direkte i YE-konkurrencen. Studieretningsfaget Innovation er direkte bygget op omkring deltagelse i konkurrencen. I kommer til at dyste med elever fra alle Danmarks handelsgymnasier og tekniske skoler om at blive den bedste til iværksætteri.

I konkurrencen dyster din virksomhed på flere områder: forretningsidé, salg og markedsføring, jeres produkt, jeres messestand samt økonomi og regnskab. Erhvervsfolk stiller deres tid og ekspertise til rådighed og er dommere – virksomheden med flest point vinder.

Vejen til DM går over indledende runder, hvor en topplacering til FM er adgangskort til DM. Her er en oversigt over messer du/virksomheden kan deltage på:

  • Regional salgsmesse i Odense, efterår
  • National salgsmesse i Odense, vinter
  • Indledende runde til FM, forår
  • Fyns Mesterskab (hvis kvalificeret – 12 deltagere), forår
  • Danmarks Mesterskab (hvis nr. 1-2 i FM), forår

Uanset placering vil du modtage et diplom for deltagelse i YE. Et bedre diplom for lyst og ”drive” til iværksætteri gives ikke. Er du tændt på at være med – eller i første omgang nysgerrig – så kontakt Det Blå Gymnasiums YE-koordinator og underviser i Innovation Søren Olsen.

Læs mere om vores tidligere Danmarksmestre her

Kort om YE

I Danmark drives YE-aktiviteterne af landsorganisationen Young Enterprise Danmark i samarbejde med en række regioner, hvor Young Enterprise Region Fyn p.t. er den største. Young Enterprise er et internationalt skolekoncept, der er udviklet og opstået i iværksætterkulturens hjemland, USA.

Læs meget mere på www.ye.dk