Grundforløb 1 (GF1E) - 20 uger

GF1E på EUD Business åbner dørene til alle indgangene på erhvervsuddannelserne og du kan derfor fortsætte på lige den fagretning på GF2E, som passer til dig.

Hos os starter GF1E med et introducerende forløb på 14 dage, hvor du kommer tæt på den merkantile verden indenfor detail, handel og kontor. Derefter kan du vælge, hvilken fagretning du vil følge, afhængig af om du vil arbejde med detail og handel eller om du vil på kontor. Derudover skal du beslutte, hvorvidt du vil tage uddannelsen som EUD (GF1E) eller som EUX (GF1X). Kontor skal dog vælges som EUX.

Læs mere om EUX Business her

Grundforløb 1 er bygget op omkring temaer, der alle indeholder elementer fra erhvervsfag og grundfag. I det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde i temaerne arbejder du med fagene på forskellig måde, så du kan se en sammenhæng mellem fag og din fremtid inden for detail, handel og event.

Erhvervsfag

  •         Erhvervsintroduktion
  •         Arbejdspladskultur
  •         Praktikpladssøgning
  •         Samfund og sundhed
  •         Arbejdsplanlægning og samarbejde
  •         Faglig dokumentation
  •         Faglig kommunikation
  •         Innovation
  •         Metodelære

Grundfag og valgfag

  •         Dansk D
  •         Engelsk D/C
  •         Samfundsfag D/C

Læs mere om fagretningen EUD BUSINESS: Detail, Handel og Event her

I forbindelse med eventuelle ekskursioner, som fx virksomhedsbesøg, overnatninger m.m. skal du påregne en brugerbetaling på ca. 80 kr. pr. person pr. døgn.