;

Foredrag om Kina og eksportspotentialet

På Handelsgymnasiet Vestfyn kan du som HHX-elev komme til Kina. Vores nuværende 3. års-elever tager af sted i 3 uger på såkaldt forlagt undervisning i Kina d. 20. september 2015.

For at forberede vores elever til de mange fascinerende oplevelser og en anderledes kultur, havde vi besøg af journalist, forfatter, foredragsholder og underviser Christina Boutrup.

ChristinaBoutrup-Kina-HV.jpg

Christina Boutrup er uddannet journalist og har i mere end 10 år fulgt danske virksomheders globale spring. Blandt andet som Asien-korrespondent for Berlingske med base i Kina, hvor fra hun har rejst Kina tyndt og interviewet kinesere fra alle samfundslag.

Hun optræder ofte som kommentator og analytiker i medierne og er en flittigt benyttet foredragsholder samt gæsteunderviser på forskellige danske og kinesiske uddannelsesinstitutioner.

I 2011 udkom hendes anmelderroste bog Kina Sweet & Sour.
I 2012 var hun vært på fem tv-programmer om Kina, som blev vist på DR2.
Siden 2013 har hun været tilrettelægger og vært på det ugentlige radioprogram Kina Snak på kanalen 24Syv.

I november 2014 udkom DEN RØDE LØBER - Kinas fremmarch i Europa.

Christinaboutrup-kina-hv2.jpg

Handelsgymnasiet Vestfyns 3. års-elever blev således klædt godt på af Christina og ser nu frem til 3 uger i Beijing og Shanghai. Her skal de bl.a. besøge danske virksomheder og prøve at studere på kinesiske gymnasier og universiteter. Heldigvis på foregår det meste på engelsk.