;

Til semifinale i Talentvækst 2015

Ingen overtro om fredag d. 13. kunne afholde de målrettede og entusiastiske elever fra Handelsgymnasiet Vestfyn i at deltage ved semifinalen i Talentvækst 2015.

CEO Pia Bech Mathiesen byder velkommen til Talentvækst 2015

Dagen bød da også på positive kommentarer fra både dommere, potentielle investorer og værter. I denne omgang bød CEO for Danfoss Universe, Pia Bech Mathiesen, velkommen og gav de mange deltagere fra hele Region Syddanmark et par opløftende ord med på vejen mod iværksætterdrømmen.

Udstilling af skulpturer på Innovationsfabrikken

Vært for selve overrækkelsen af diplom var TV- og radiovært Felix Schmidt og hele arrangementet blev denne gang afholdt på Innovationsfabrikken i Kolding. Talentvækst-konkurrencen fungerede som en semifinale i regionsmesterskabet om syddanmarks bedste iværksætter.

Felix Schmidt og Pia Bech Mathiesen overrækker diplomer

Desværre blev det ikke til en videre kvalifikation for de deltagende elevvirksomheder fra Handelsgymnasiet Vestfyn i denne omgang. Alle eleverne var dog begejstrede for forløbet og de mange berigende oplevelser, samt erhvervserfaringer deltagelsen i årets konkurrencer havde givet dem.

Du kan se flere billeder fra hele dagen på vores facebook-side her.