Synergiskolerne

Vi deltager i et samarbejde med nogle af Danmarks mindre erhvervsskoler, og dette samarbejde har navnet Synergiskolerne.

Formålet med samarbejdet er at sikre vore elever muligheder for studierejser, der ellers kun findes på de allerstørste skoler samtidig med at det nære miljø på den mindre skole bevares.

Et andet formål med samarbejdet er at sikre vore lærere et fagligt netværk, der ikke ses tilsvarende inden for den danske skoleverden.

Det tredje formål er de rent driftsmæssige i forhold til økonomi, udvikling og administration, hvor vore omsætningstal og årselevtal muliggør rabatter, der ellers kun kommer større enheder til gode.

Læs mere på www.synergiskolerne.dk

De øvrige deltagende skoler er: Tønder Handelsskole, Vestjydsk Handelsskole, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Erhvervsgymnasiet Grindsted, Handelsgymnasiet Ribe, Haderslev Handelsskole: Det Blå Gymnasium og Vejen Business College.